under byen, byen under

Heftig

Ensomheden er den heftigste affære jeg har haft
At spendere en slags aftener med langsom badning
At betro sig til lagner og linned
At forføre sig selv og finde
Selskab i spejle derinde
Tar de også tøjet af og vil det hele
Dystert dygtigt
(Henriette Sennenvaldt)

Hvor kan man hjemme seg, under byen, under treet, under sofaen og puste roligrolig så ingen skal høre, så ingen KAN høre, teppe over og teppe under, drapert over stoler og bord, og over lette barnehoder, frykten for å bli gammel og kjedsomheten ved å være litenliten, ønske om å bli akkurat gammel nok ( hvor gammelt er det mon tro?), sinnasinna, redd, og fremmedgjort. aldri føle seg del av det de andre er, en krøllete tråd, en skrukkete tråd, en tråd men hodeproblemer, en tråd som ikke vil mer, en tråd som savner sårt, som savner sårt sin lille kattepus, sin sjelevenn. kom tilbake synger hun, eller vent i det minste på meg, jeg skal bare leve litt til så kommer jeg, jeg går på tur og ser deg ved min side, og jeg klemmer hånden din ( tynn, gjennomsiktig, ikke der) i min ( kalde) og savner deg.